
Senest opdateret 4. oktober 2026 · gælder for erhvervskunder
1. Parterne
Vilkårene gælder mellem Med Kompas ApS, CVR 44 34 53 90, Centrumgaden 21, 2750 Ballerup · mail info@medkompas.dk (“KOMPAS”) og den virksomhed, der beder om mandskab eller konsulenttid (“kunden”). Er der indgået en skriftlig aftale, går den forud for disse vilkår.
2. KOMPAS er mellemmand
KOMPAS matcher mandskab til kundens opgave. Vi udfører ikke selv arbejdet og er ikke entreprenør eller vikarbureau. KOMPAS er heller ikke selv vagtfirma og udfører ikke vagtarbejde: Vagter, dørmænd og brandvagt leveres af vores faste samarbejdspartner, et ISO-certificeret vagtfirma autoriseret af Rigspolitiet. KOMPAS står for formidling og koordinering. Vagtopgaver aftales og udføres efter samarbejdspartnerens autorisation og vilkår. Kunden og pladsens ledelse har instruktionspligten og ansvaret for arbejdets udførelse, plan og sikkerhed på stedet.
3. Forespørgsel og aftale
En forespørgsel koster ikke og binder ikke. Aftalen er indgået, når kunden har accepteret et match eller booket konsulenttid, mundtligt eller skriftligt.
4. Priser
- Priserne er vejledende og i DKK ekskl. moms. Vores formidling er inkluderet i prisen.
- Priser fra 1. september 2026 efter den gældende prisliste på medkompas.dk/priser.
- Tillæg for aften, nat, weekend og udkald efter prislisten.
- Timer regnes typisk fra afgang til retur.
- Konsulent er KOMPAS’ egen tid — ikke mandskab: 975 kr./time. Opstart af ny sag efter prislisten (2.699 kr.).
5. Betaling
I betaler, når matchen sidder. Fakturering og betalingsfrist efter aftale.
6. Hvis matchen ikke passer
Sig det med det samme. Vi retter matchen. I betaler for den tid, der er leveret korrekt.
7. Ansvar
KOMPAS er ikke ansvarlig for arbejdets udførelse, da kunden har instruktionspligten. KOMPAS hæfter ikke for indirekte tab, fx driftstab, tabt fortjeneste eller følgeskader. KOMPAS’ samlede ansvar er begrænset til det honorar, kunden har betalt for den konkrete opgave.
8. Persondata
9. Lovvalg og værneting
Dansk ret gælder. Tvister afgøres ved Retten i Glostrup.
